Myten om Bal den grusomme og Bals kobberverk

Fra Skatter i fjell
Hopp til: navigasjon, søk

I bygden er værket gaaet over i sagnet, og der tales om Bal, efter hvem hele Ballangen skal have faaet navn. Han boede paa Balsnes, og han udskibede malmen fra havn; det heder, at han var dansk, og at han fra Ballangen reiste sydpaa landet til Kvikne. Nogle siger, at han ble grebet af bønderne, som sled ham ihjel mellom fem heste. 1)

Sagnet lyder slik:

For ca 300 aar siden boede paa Balsnes i Ballangen en franskmand (nogle sier en danske) ved Navn Bal. Baade Balsnes og Ballangen har sine navn efter ham. Han havde tre kobbergruber. Den ene skude ligge i Ballangen, hvor der er levninger efter en smeltehytte. Om de to andre ved man ikke, hvor de var; men disse skulde være de største og overmaade rige. Bal var en eneraadig og grusom mand, særlig mot flytfinnerne. Han tog uden videre deres ren og benyttede dem til at kjøre malm fra gruben til sjøen. Han drev endvidere ofte jagt paa tamren og dræbte flere finner. Tilsidst blev hadet til ham saa stærkt, at man dræbte ham ved at binde ham mellem fire heste, som sled ham istykker. Finnerne var da bange for, at det skulde blive paa samme vis som før, hvis gruberne skulde blive gjenoptaget. Derfor svor de paa, at de skulde kaste igjen hans gruber hver aar i 50 aar, hver gang de paa sine vandringer kom forbi der. Endvidere udbredte den tro sig blandt dem, at den, som aabenbarede, hvor gruberne var, skulde blive dræpte af en ond aand. 2)


Det heder, at der førtes et syndigt hus af de fremmede brugsfolk. Heste sprængtes, kvinder mishandledes. Paa bruget førtes et gudløst liv med vilde orgier, med blodige slagsmaal, svir og drik nat og dag. Bønderne udarmedes. Det gik en tid, men saa rottede befolkningen sig sammen, fordrev de fremmede og dræbte Bal paa en grufuld maade. Siden den tid har ikke Bals gruber været drevne.


Nogen Bal, efter hvem Ballangen havde navn, har aldrig været til; thi Ballangen har faaet sit navn længe før kobberværkets tid. Ballangen kaldes i Aslak Bolts jordebog, der er skrevet i 1430-40, Baganger, hvilket navn, efter professor Sophus Bugge, kan blive til Baganger.


I Ofoten har der været megen tale om Bals gamle kobberværk, og man har ment, at stedet for grubernes beliggenhed er glemt.

Børsvasgruben hørte til Ofotens gamle kobberværk, og der er nogle gamle smaagruber paa fjeldet mellem Børsvatn og Raanvassbotn; hovedgruben, hvorfra al denne herlige malm er kommet, den søger man endnu den dag idag forgjæves, og driften har derfor været ubetydlig. 1)

Kilder

1) Amund Helland: Topografisk-statistisk beskrivelse over Nordland amt. Andre del. (s. 146 f.)

2) Amund Helland: Topografisk-statistisk beskrivelse over Nordland amt. Fjerde del. (s. 475 ff.)


Bals kobberverk


Fra Amund Helland: Topografisk-statistisk beskivelse over Nordlands Amt, andre del (1907) kan man lese om kobberverket i Ballangen:


"Det ældste forsøg paa bergverksdrift i Nordland er anlægget at et lidet kobberværk i Ballangen i Ofoten med privilegier af 29de august 1636, i traditionen benævnt Bals kobberværk.

Kongelige privilegier for dette værk meddeltes langmand Jørgen Henrichsen (Staur) og hans svigersøn Mandrup Pedersen (Schønnebøll) under 29de august 1636. Endnu i Kristian V.s tid var dette i drift. Det heder hos Kraft, at værket var anlagt ved et stort vand i statens almenning på Ballangfjordeidet, hvilket vand endnu kaldes Brugsvand. Paa hin side af dette dette 1 mil lange vand laa værkets gruber. Man finder tomten efter de gamle værksbygninger med slagghauge efter smeltningen halvt skjult under grønsværet, og videre finder man kavlbroer, nedsunkne i myrerne. Ruiner af en liden smeltehytte sees ved en fos ved udløbet af Børsvatn.


Biskop Krog skriver i brev til kollegiet i Kjøbenhavn, datert Backe 22de juni 1715 om Ofoten kobberværk:


"Her (i Ofoten) er et berømt Kobberværk, hvor der efter Forfarenhed og Brug for nogle 40 Aar siden findes den bedste Erts i Abondance, de deiligste Gjænger, man vil ønske, Vande med større Commoditet end noen andetsteds, Skov udi Overflødighed, Gruben ikkun 2 Mile og Hytten 10 Fjerdings Vej fra Søen, saa at en stor Herre, som siger Anno 1693 incognito med sit Følge at have været der ved Stedet, forundrede sig, slig at Kobberværk udi Drift at finde, som Naturen alle Reqvisita med saa stor Commoditet havde forundet. Bruger var Anno 1670 optaget af Amtmand Knud Giedde og Fogd Michal Storm, [...] maatte de, blot alene for Mangel paa Penge til Indskud, nedlægge Værkets Brug. Afgagne Bergmester Irgens, som efter Kongl. Befaling, har, foruden vidtløftig Underretning om Værket i sig selv, Anno 1690 udi Laboratorio eller Proberstuen paa Røros anvist en Erts fra Ofoten, som en af de nobleste af mange, som der forefandtes."


Ved Brugsvatn paa Brugsjordens grund er, som berørt, tomter efter gamle bygninger, og her laa paa en vold brugets huse. Noget længre oppe, der hvor fossen kommer ned fra Børsvatn, vises slagg efter den gamle smeltning. Malmen siges at have været blaakobbermalm. Levninger efter gamle kavlbroer paa myrer, hvor der er blødt, findes langt oppe i fjeldet. Der er gamle kulbunde, som minder fra brændingen af kul til værket.